BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Som operativ underviser kombinerer du din operative tjeneste i Ambulance Sjælland med undervisningsopgaver i Præhospitalt Centers afdeling for Kvalitet, Udvikling og Uddannelse (KUU).
Du vil således få delt ansættelse mellem Ambulance Sjælland, hvor du i din operative tjeneste indgår i driften på områderedder lignende vilkår med tjeneste på ambulance/akutbil/lægevagtsbil/PIT-bil alt efter dine kvalifikationer og i din ikke–operative del, arbejder for KUU med uddannelsesmæssige aktiviteter.
Vi har et udspil med 60% undervisning og 40% operativ drift på områderedder lignende vilkår – men den endelige fordeling forventes du selv at være med til at fastlægge.
Arbejdet i KUU
Vi vægter faglighed, forskellighed og humor højt i KUU. Den primære opgave er udvikling, tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisning rettet mod ambulancefagligt personale og personale, der udfører liggende patienttransport. Endvidere kan du deltage i arbejdet omkring udvikling af e-læring, hvis du har interesse for dette område.
Du vil blive udviklet som underviser ved et Faculty Development projekt – både på det faglige og personlige område - i en afdeling, hvor der arbejdes efter meget stor selvbestemmelse ud fra fastlagte rammer. Læs mere om Faculty Development her.
Der vil ligeledes blive mulighed for at deltage i forskningsaktiviteter i samarbejde med Præhospitalt Centers Forskningsenhed.
Sammen med dine kolleger, der også inkluderer instruktører fra Falck, får du således ansvar for at skabe undervisning og uddannelse af høj kvalitet og du vil i denne gruppe være med helt fremme i arbejdet omkring udviklingen af det præhospitale felt i Region Sjælland.
Din profil
Du har en baggrund som enten autoriseret ambulancebehandler, autoriseret paramediciner eller advanced paramedic.
Du har erfaring som underviser. Det kan være erfaring fra både undervisning af lægfolk og sundhedsprofessionelle. Du skal kunne skabe et motiverende undervisningsmiljø med fokus på læring og udvikling. Det kan være, at du også er uddannet førstehjælpsinstruktør; dette er ikke et krav.
Måske har du i forvejen pædagogiske kvalifikationer; det kunne være almen voksenpædagogisk grunduddannelse, klinisk vejleder, læreruddannelse, voksenunderviser eller tilsvarende. Det kunne også være, at du har kendskab til feedback i forbindelse med undervisning og eventuelt simulationstræning.
Det er et krav, at du kan arbejde som facilitator i forbindelse med scenarietræning, så hvis du ikke har denne uddannelse, så tilbydes denne snarest muligt efter ansættelse.
Du trives med at skifte mellem at udføre udviklingsopgaver, undervisning og operativ tjeneste. Du finder glæde ved at udvikle aktiviteter og materialer til brug i undervisningen, som er kreative og understøttende for forskellige læringsstile.
Stillingen rummer stor bredde og handlefrihed. Vi stiller derfor krav om ansvarlighed og selvstændighed. Det er en forventning, at du har en detaljeorienteret og struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver samt forstår vigtigheden af teamwork og gensidig fleksibilitet.
Du kommunikerer godt både på skrift og i tale og både på dansk og engelsk. Du er tillidsvækkende, arbejdsom og kan skabe positive og personlige relationer.
Du er erfaren bruger af MS Office. Du skal generelt have gode evner indenfor IT. Det vægtes ligeledes positivt, hvis du har erfaring med udarbejdelse af video- og/eller e-læringsmateriale.
Vi tilbyder
Du tilbydes et spændende og udfordrende job, hvor du bliver en del af et helt ny organisation og hvor dine input og dit arbejde er med til at forme uddannelsesprogrammet for det præhospitale område i Region Sjælland.
Fordelingen af undervisning og operativ tjeneste vil have udsving hen over et år, så der vil være mere operativ tjeneste i de perioder, hvor der ikke gennemføres undervisning. Du kan se en grafisk fremstilling af et årshjul for det præhospitale uddannelsesområde i Region Sjælland her.
Det forventes desuden, at rollen som vejleder også varetages ifm. den operative drift.
Løn jf. overenskomsten mellem Danske Regioner og den relevante faglige organisation. Indplacering på grundlønstrin, samt tillæg er afhængig af dit uddannelses- og erfaringsniveau.
Ved brug af egen bil afregnes befordringsgodtgørelse jf. statens takst A efter de gældende regler.
Du kan se en faktaboks for det præhospitale uddannelsesområde i Region Sjælland her.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist d. 15. september 2023 og der afholdes samtaler enten den 21. eller 26. september. Hvis du bliver udvalgt til samtale, skal du forberede fremlæggelse af en lille undervisningscase.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os ved enten at sende en mail eller ringe til os:
Sektionsleder KUU - Thomas Lynge Andersen på tlf. 4041 8340, mail: thomaa@regionsjaelland.dk.
Ambulancesouschef Ambulance Sjælland - Rasmus Rydahl på tlf. 4015 8110, mail: rary@regionsjaelland.dk.
Præhospitalt Center
Hvis du kan sætte flueben ud fra størstedelen af dette stillingsopslag, så er vi ikke i tvivl om, at vi kan få stor glæde af dig. Men du skal selvfølgelig også vide, hvad du får, hvis du vælger os:
Præhospitalt Center har omkring 130 medarbejdere, og er et virksomhedsområde på linje med sygehusene og Psykiatrien i Region Sjælland. Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet indenfor akutberedskabet, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum. Mød centerets ledelse her.
I august 2022 modtog Præhospitalt Center en grøn smiley fra Arbejdstilsynet samt rosende ord for det store arbejde, der bliver lagt for dagen med at sikre og dyrke et godt arbejdsmiljø.
Præhospitalt Center er i rivende udvikling, da vi til februar 2024 hjemtager en del af den ambulancedrift, som Falck på nuværende tidspunkt driver i Region Sjælland.
Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36970&linkref=22306&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889620