Bliv økonomiansvarlig for en dynamisk e-commerce virksomhed i vækst

dato

Finance Manager / Økonomiansvarlig til e-commerce i vækst

Vil du være med til at opbygge og udvikle økonomifunktionen i en hurtigt voksende virksomhed?

Om Nardocar

Vi er en dynamisk e-commerce virksomhed med 9 ansatte i stærk vækst, der brænder for at skabe enestående onlineoplevelser for vores kunder i DK, NO og SE.
Vi leverer kvalitetsprodukter og service og er i gang med at skalere vores forretning yderligere fra vores nye lokaler i Holmegaard ved Næstved.

Om rollen

Vi søger en økonomiansvarlig med lyst til at arbejde bredt – mere end klassisk bogholderi. Du får ansvaret for økonomistyring i hele virksomheden, med direkte reference til CEO, og bliver en nøgleperson i både drift og udvikling.
Du får stor frihed til at optimere processer, implementere nye systemer og være sparringspartner for ledelsen på økonomiske beslutninger.
I dag håndteres vores bogholderi eksternt, men ønsket er at få det ind i huset.

Dine hovedopgaver

  • Daglig bogføring og løbende afstemning

  • Debitor- og kreditorstyring

  • Indberetning af moms i DK, NO og SE

  • Lønadministration

  • Udarbejdelse af månedsrapportering og styring af likviditetsbudgetter

  • Klargøring af årsregnskab til revisor

  • Optimering og implementering af interne økonomisystemer og processer (fx e-conomic, Danløn, Shopify, BI-rapporter)

  • Økonomisk sparring til ledelsen og opfølgning på KPI’er

Din profil

  • Erfaring fra bogholderi, controlling eller økonomistyring – gerne i e-commerce, men ikke et krav

  • Kendskab til e-conomic og Danløn eller lignende systemer

  • Komfortabel med rapporter fra Nets, Klarna, Stripe eller andre betalingsløsninger

  • Analytisk og struktureret, trives med ansvar og beslutningskompetence

  • Gode IT-kompetencer (især Excel) og interesse for at optimere arbejdsgange

  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder

  • En central rolle med reel indflydelse på virksomhedens økonomi og drift

  • Mulighed for at præge interne systemer og processer fra dag ét

  • En international og dynamisk arbejdsplads i vækst med korte beslutningsveje

  • Karrieremuligheder og efteruddannelse (fx videreudvikling mod økonomichef/CFO)

  • Attraktive arbejdsforhold: 5 ugers ferie + 5 feriefridage, fast løn, pension, rabat på vores produkter og moderne arbejdsstation

  • Fleksibelt arbejdsmiljø med plads til idéer og initiativ

  • Der er mulighed for 30 eller 37 timer.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Nardocar ApS, Glasmagervej, 4684 Holmegaard

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/61446496-2413-4047-9503-ae6c23ecdd7e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet