BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af en skole i udvikling, skal du læse videre her. Vi søger en børnehaveklasseleder på vores afdeling i Toksværd. Du kommer i team med 3 andre børnehaveklasseledere fordelt med 2 i Fensmark og én i Toksværd.
I kommende skoleår arbejder vi målrettet på at styrke sammenhængen i de voksenrelationer som børnene møder i deres liv på skolen, derfor vil samarbejdet med personalet fra SFOen blive vægtet højt, både i forhold til holddelingstimer og samarbejdstid efter endt undervisning.
Vi har helt grundlæggende en dejlig skole med skønne elever og engagerede medarbejdere. Skolen består af to afdelinger, en i Fensmark og en i Toksværd. Begge afdelinger ligger i et lokalmiljø som både byder på gode muligheder for at bruge udearealer og åbne skolen op til det omgivende samfund.
Vi bygger på de tre værdier: Faglighed, glæde og traditioner. Vi skaber igennem skoleåret muligheder for at børnene både kan være i læringsfællesskaber på tværs af klasserne, og samtidig have nogle sociale traditioner, hvor både elever og personale møder hinanden i nye sammenhænge.
Vi tilbyder
- Mulighed for at sætte dit eget præg på dit arbejdsliv
- En dejlig afdeling i landlige omgivelser med skønne udeområder
- Gode kollegaer
- Pædagogisk sparring
- En skole i udvikling der vægter det tværprofessionelle samarbejde
Vi forventer, at du
- Er uddannet pædagog
- Har en anerkendende tilgang til både børn og voksne
- Er engageret og ønsker at udvikle Holmegaardskolen sammen med os
- Kan arbejde målstyret
- Besidder klasserumsledelse
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DLF.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Betina Ploug Jørgensen på 2545 1287.
Tiltrædelse den 1. august 2024.
Ansøgningsfrist onsdag den 19. april 2024. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 17.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Villavej 2, Fensmark, 4684 Holmegaard
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024414