Bosted for unge med autisme søger nye kollegaer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

BostedDanmark udvider med en ny afdeling og modtager nye borgere i vores bodel og du har nu mulighed for at blive en del af en fantastisk arbejdsplads.

Vi søger et antal nye kollegaer i faste stillinger. Vi søger både kollegaer til lange vagter i dag- og aftentimerne af 10-14 timers varighed og vågne nattevagter i 7/7 rul.

Vi er et hyggeligt bo- og dagtilbud med 12 pladser som snart udvider med fem nye pladser. Vi tilbyder §107/108 samt §104 iht. Serviceloven.

Vores unge har 1:1 støtte i dag/aftentimerne og vi har vågne nattevagter. 

Vores målgruppe er voksne med autisme spektrum forstyrrelser eller anden udviklingsforstyrrelse med forskellige tillægsdiagnoser som mental retardering, ADHD, epilepsi eller psykiatriske tillægsdiagnoser. Enkelte af de unge har forskellige somatiske lidelser. Vores borgere kan udvise udadreagerende adfærd og selvskade.

Vores beboere er mellem 18 og 27 år.

De unge har behov for støtte under personlig pleje i varierende grad. Alle unge er mobile.

Vi har 12 botilbudspladser og 12 dagtilbudspladser på to gårde i nær afstand af hinanden, men udvider i foråret med fem pladser i en ny afdeling.

Vi holder til på to rigtig dejlige gårde med et meget hjemligt miljø, Hytterkroggaard og Postgaarden, i naturskønne omgivelser ved Dalby ca. 20. min. kørsel fra Køge og ca. 50 min. fra Rådhuspladsen i København. Motorvejstilkørsel og offentlig transport tæt ved. Den nye afdeling ligger i Haslev by 10 min. fra de øvrige afdelinger. og er en stor, dejlig villa placeret i et hyggeligt bymiljø.

Dine primære opgaver vil være at varetage pædagogisk støtte samt pleje- og omsorgsopgaver for vore unge, i samarbejde med dine kollegaer, men du vil primært arbejde omkring en enkelt borger i et lille tværfagligt team. Der vil desuden forekomme praktiske opgaver i huset i løbet af dagen.

Hos os er medarbejderne enten uddannet pædagog,  pædagogisk assistent, sygeplejerske, sosu-assistent eller pædagogmedhjælper, men vi søger i disse stillinger specifikt pædagoger eller sundhedsfagligt uddannet personale. Du er også velkommen til søge hos os, hvis du ikke er uddannet men har solid erfaring fra specikt vores målgruppe.

Det er en betingelse uanset uddannelsesniveau, at du kender dit eget nervesystem og reaktionsmønster i pressede situation fx. hvis en borger er opkørt. Dette skal du have erfaring med, og du skal vide, at du kan rumme at være i dette spændingsfelt.

Du vil få den nødvendige oplæring samt relevante kurser.
Vi arbejder i høj grad målrettet på stressreduktion via lavstimuli aktiviteter, 1:1 støtte, sanseintegration, low arousal tilgang mv. og denne tilgang afspejles derfor også i det psykiske arbejdsmiljø som har opnået høj anerkendelse af Arbejdstilsynet.

Værdigrundlag
Botilbuddet er et tryghedsskabende miljø, hvor der er mulighed for at få støtte til at leve et liv så tæt på egen opfattelse af livskvalitet som muligt. Borgeren støttes til at bevare og udvikle egne ressourcer, således at den enkelte er i stand til at præge egne livsbetingelser. Vi ønsker at skabe et så stressfrit miljø som overhovedet muligt, og vi arbejder målrettet på dette hver dag. 

BostedDanmarks speciale
Vores grundlæggende fokus er stressreduktion ved at skabe nogle strukturede og forudsigelige rammer, som den enkelte beboer kan navigere indenfor. Vi skræddersyer et specifikt tilbud til den enkelte. Hos os skal borgeren ikke tilpasses bostedet, men bostedet skal i så vidt muligt omfang tilpasse sig borgeren.
Hos os er professionel omsorg, etik og respekt for det enkelte menneskes selvbestemmelse og integritet, kerneværdier i det pædagogiske arbejde. 
Vores dagtilbud er implementeret i bo-delen.

Vi sammensætter aktivtets- og samværstilbud ud fra den enkeltes interesser og behov og i relation til nærmeste udviklingszone.

Vi har bl.a. dyrehold, serviceteam, væksthuse, urtehave, værksted, krea/skolerum, madlavning og bagning, interaktivit gulv, outdoor, svømning, ridefysioterapi, snoezelhus mv. på programmet som de unge kan deltage i. Nogle af aktiviteterne foregår på bostedet og andre eksternt. 

Vi arbejder i små teams omkring den enkelte unge. Du vil følge og støtte den unge dagen igennem i dagtilbud og aktiviteter, ved måltiderne, støtte ved personlig pleje, indkøb, social samvær med andre unge mv. Ved sygdom eller andre særlige situationer, skal du dog kunne hjæle dine kollegaer i hverdagen med andre borgere. 
 

Vi forventer:

- at du er uddannet pædagog, sosu-assistent og/eller har erfaring fra målgruppen

- du er omsorgsfuld og nærværende 
- du kan arbejde selvstændigt og struktureret men også er en teamplayer
- at du er aktiv og bidrager til at løse de praktiske opgaver i huset 
- at du er udviklingsorienteret, nysgerrig og med lyst til at lære 
- at du arbejder ud fra en low arousal tilgang
- at du har erfaring med udadreagerende adfærd og kender dit eget nervesystem og ved af erfaring, at du mentalt kan håndtere pressede situationer med fx en opkørt borger

- at du er fleksibel 

- at du møder med en positiv og loyal tilgang til arbejdspladsen og indgår i et konstruktivt samarbejde med kollegaer og ledelse
- har du humoristisk sans så er det et ekstra plus

Vi tilbyder
- mulighed for, i høj grad, at få medindflydelse på arbejdet og inddragelse i de forskellige aspekter af bostedets videre udvikling
- vi tilstræber et stressfrit miljø for borgerne men også for medarbejderne
- et hyggeligt, friskt og åbent arbejdsmiljø 
- hjælpsomme og imødekommende kollegaer

- nærværende ledelse

- fleksibilitet

- velkomstdag for nyansatte med grundig introduktion til arbejdspladsen og de daglige funktioner 
- tilknytning til mentorordning i din opstart og indtil du ikke længere føler behov
- introduktionsvagter med grundig indføring til arbejdet med den enkelte borger og til dine praktiske opgaver
- uddannelsespakke med relevante kurser til alle medarbejdere
- supervision af tilknyttet psykolog og psykiater
- god løn
+ pension og sundhedsforsikring

Forventet start - hurtigst muligt eller efter aftale

Motiveret ansøgning med CV og eksamensbevis sendes via mail til:
job@bosteddanmark.dk 
Vi afholder jobsamtaler løbende.

Ønsker du at høre nærmere om os og stillingerne er du meget velkommen til at kontakte:

Marianne Keldorff, Souschef

- på telefon: 3010 4275
 
Læs mere om os på på vores hjemmeside
www.bosteddanmark.dk
 
Adresse
BostedDanmark
Egedevej 185
4690 Haslev
 
Administration:
Egedevej 214
4690 Haslev
 
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bosted Danmark ApS, Egedevej, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: www.bosteddanmark.dk

Via e-mail: job@bosteddanmark.dk

Telefonisk: 30104275

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5297394

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet