Familie- og Ungeindsatsen i Faxe søger 2 Familie- og Ungekonsulenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier i Faxe Kommune?

Familie- og Ungeindsatsen i Faxe kommune er i rivende udvikling! En ny centerstruktur har været afsættet for en spændende omstillingsproces med stort fokus på øget samarbejde med myndighed og udvikling af vores interne indsatser. Vi mangler dig, der vil med på rejsen som Familie- og Ungekonsulent i vores dygtige udførerenhed.

Familie- og Ungekonsulenter varetager rådgivning, vejledning, støtte- og behandlingsindsatser inden for servicelovens §11 og §52 – fx Åben Anonym Forældrerådgivning, familiebehandling, kontaktpersonsopgaver, gruppetilbud, terapeutiske forløb, praktisk pædagogisk støtte, mv.             

Faxe kommunes Hybeltilbud til unge anbragt på eget værelse samt SSP-indsatsen er ligeledes tilknyttet Familie- og Ungeindsatsen.

Vi har aktuelt 35 dygtige medarbejdere samlet under én leder med understøttelse af 2 faglige koordinatorer.

Vores opgaver er mange og brede – og derfor har vores nuværende medarbejdere også mange forskellige kompetencer. Vi er ret vilde med at kunne noget forskelligt og gør os umage med at matche den enkeltes kompetencer med den enkelte udviklingsopgave.

Vi samles dog om et afsæt i en helhedsorienteret og systemisk forståelsesramme med et blik for hele barnet, den unge og familiens livssituation. Vi stiler altid mod at skabe udvikling og at både barn/ung og familie skal blive i stand til at mestre deres egne livsomstændigheder.

Dine opgaver kan fx være:

  • Forældresamtaler, vejledning og rådgivning
  • Familiebehandling
  • At arbejde med relationer, mønstre og kommunikation i familien
  • Støtte og redskaber til familien i forbindelse med hjemgivelse af et anbragt barn
  • Formidling af viden, tilgange og redskaber i forhold til barnets diagnose
  • Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
  • Kontaktpersonsarbejde – individuelt og i gruppe
  • Akutte indsatser i familier med højt bekymringsniveau/alternativ til anbringelse
  • At praksisomsætte og arbejde med besluttede handleplansmål
  • Dokumentation i form af journalisering og statusskrivelser
  • Tværfagligt samarbejde internt i Familie- og Ungeindsatsen, samt med socialrådgivere, sundhedsplejersker, rusmiddelcenter, skoler, daginstitutioner, psykiatri, m.fl.

Vores målgruppeproblematikker er brede og fagligt kendskab til/erfaring med en eller flere af følgende vægtes derfor i din ansøgning:

  • Angst
  • Konflikter
  • Skilsmisse
  • Skolevægring
  • Traumer
  • Psykisk mistrivsel
  • Tilknytningsforstyrrelser
  • Selvskade
  • Overgreb
  • Spiseforstyrrelser
  • Kønsidentitet
  • Autisme
  • ADHD

 

Den ene stilling vil desuden være særligt forankret i vores Hybeltilbud til unge anbragt på eget værelse med kontaktpersonstøtte. Dette tilbud hører under Familie- og Ungeindsatsen og er fysisk beliggende på Præstøvej i Faxe. Hybeltilbuddet rummer 14 selvstændige værelser samt flere fællesarealer. Målgruppen er unge mellem 15 og 23 år, der af forskellige årsager har brug for støtte i overgangen til voksenlivet. Der er et fast team af Familie- og Ungekonsulenter tilknyttet Hyblerne. Der vil i denne stilling være mulighed for at varetage særlige ansvarsområder og koordinerende opgaver i relation til Hybeltilbuddet. Søger du målrettet denne stilling, vil vi vægte erfaring med ungeanbringelser og udvikling af selvforsørgelseskompetencer – samt indsigt i bl.a. reaktiv tilknytningsforstyrrelse, tidlig omsorgssvigt, psykiatriske diagnoser og affektregulering -  og forståelse af årsagen bag adfærden i en udviklingsoptik

 

 

Vi leder efter dig, der:

  • Har relevant grunduddannelse som socialpædagog og evt. relevant efteruddannelse
  • Har teoretisk/metodisk viden og erfaring i forskellige specialpædagogiske tilgange
  • Kan arbejde selvstændigt med en høj faglig etik og med et udviklings- og ressourceorienteret udgangspunkt
  • Kan gå foran og tage ansvar – og bagerst når opgaven kalder på det
  • Har god relations- og interaktionskompetence
  • Trives ved at skulle være overbliksindehaver og inspirerende insistere på høj faglig kvalitet
  • Vægter det gode arbejdsmiljø – og tager medansvar for at skabe det
  • Har kørekort

 

Vi tilbyder:

  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver
  • En medarbejdergruppe og ledelse med fokus på faglig udvikling
  • En dialogbaseret og inddragende ledelse
  • Ekstern supervision, intern sparring med koordinatorer, ledelse og dygtige kollegaer
  • Mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid inden for vores flekstidsaftale
  • En arbejdsplads, der vægter fagligheden, hylder fællesskabet, har fokus på trivslen og holder af et godt grin.

 

Fremhæv gerne i din ansøgning hvilke typer af opgaver og målgrupper du har specifik kompetence, erfaring og viden omkring. Vi forventer ikke, at alle kan det hele, men søger dig, der er en stjerne på netop dit faglige felt.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Vi har lokaler i både Haslev og Faxe og opgaver på begge adresser vil derfor forekomme ligesom individuelle opgaver ofte vil skulle varetages i familiernes hjem.

Hyblerne har adresse på Præstøvej i Faxe mens Familie- og Ungeindsatsens base er på Søndergade 12 i Haslev. Kørekort er derfor påkrævet.

Du skal være indstillet på at være fleksibel i din planlægning af tid og indimellem afvige/ændre på dine timer, såfremt der opstår en akut situation, som kræver dette. Du skal ligeledes være indstillet på, at nogle af dine opgaver indimellem kan kræve aften- og weekendarbejde. Du vil som udgangspunkt være selvtilrettelæggende af din tid og der vil være mulighed for aftale om hjemmearbejdsdage.

De ledige stillinger er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist er d. 4. august 2023 og samtaler afholdes d. 11. august 2023

Ved spørgsmål kan leder Marlene Wittendorff kontaktes i uge 31 på mvwit@faxekommune.dk eller tlf.: 24750339

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4a407b99)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=4a407b99&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878232

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet