BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliver du motiveret af opgaver som nedenfor, og har du samtidig et skarpt blik for detaljen?
- Støtte og give faglig sparring til ledere og medarbejdere i det daglige indenfor HR-området.
- Hjælpe i det daglige med at sikre korrekt forståelse af overenskomster og arbejdstidsregler.
- Færdiggøre processen i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere.
- Informere og vejlede om ferieregler, barselsregler mv.
- Opdatering eller tilretning af diverse retningslinjer indenfor området.
Hvis disse opgaver har vagt din interesse, så synes vi, at du skal læse resten af stillingsopslaget.
Lige nu søger Præhospitalt Center nemlig en HR-konsulent med erfaring indenfor HR-området. Du vil blive en del af en HR-enhed, som sammen skal varetage ovenstående opgaver.
Vi søger samtidig en person, som kan hjælpe vores ansatte og støtte ledelsen i det daglige med at kunne gennemskue komplekse HR udfordringer og processer – og som gør det med glæde.
Arbejdsopgaver
HR-enheden i Præhospitalt Center har rollen som centerets interne HR-kapacitet, der skal være behjælpelig med at svare på alt HR-relaterede mellem himmel og jord - eller i hvert fald vide, hvor svaret kan findes.
For at kunne komme i betragtning til denne stilling vil det kræve, at du har erfaring med opgaver indenfor HR-området - gerne med forudgående kendskab til Region Sjællands organisering, arbejdsmetodik, rammer og retningslinjer.
Udover opgaverne tidligere beskrevet, vil opgaverne som du skal hjælpe og støtte med i det daglige også omfatte:
- Barselsregler
- Overenskomstregler
- Arbejdstidsregler
- Forhåndsaftaler og lokalaftaler
- Ferielovgivningen
- Rekruttering
- Ansættelse
- Fratrædelse
- Seniorvilkår og seniorordninger
- Diverse forhandlinger
- Personalesager
- Sygefravær
Dine naturlige sparringspartnere i hverdagen er vores kolleger i Administrationen, men der vil også være et tæt samarbejde med Koncern HR i Region Sjælland, som har en støttende funktion i det daglige. Koncern HR tager sig af de tunge personalesager såsom afskedigelser og lignende.
Dine faglige kvalifikationer
Indgangen til jobbet som HR-konsulent kan være mange. Har du relevant uddannelsesmæssig baggrund - gerne i kombination med efteruddannelse og stor erfaring med lignende opgaver, er det et godt udgangspunkt.
Du skal have en uddannelsesmæssig baggrund som kontoruddannet, professionsbachelor eller have en akademisk uddannelse. Vi ser gerne, at du løbende gennem årene har opnået og vedligeholdt dine uddannelsesmæssige kompetencer indenfor HR-området.
Du bliver en del af en lille HR-enhed i Administrationen, hvor I sammen skal løse de daglige opgaver i Præhospitalt Center. Udover at kunne samarbejde på tværs med forskellige samarbejdspartnere, er det samtidig vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt indenfor HR-området.
Derfor ser vi gerne, at du er:
- Struktureret og planlæggende
- Serviceorienteret
- Udadvendt og opsøgende
Det gør ikke noget, at folk omkring dig synes, at du er lidt af en regelrytter, for det er lige præcis sådan en, vi skal bruge. En venlig regelrytter, der bidrager til et godt arbejdsmiljø ved at udvise ro og sikkerhed på HR-området.
Du skal kunne se det spændende i at være med til at skabe fundamentet for det kommende Ambulance Sjælland, som skal gå i drift 1. februar 2024.
Samtaler afholdes løbende.
Vi tilbyder
Hvis du kan sætte flueben ud for størstedelen af dette stillingsopslag, så er vi ikke i tvivl om, at vi kan få stor glæde af dig. Men du skal selvfølgelig også vide, hvad du får, hvis du vælger os:
På nuværende tidspunkt består Præhospitalt Centers administration af 15 medarbejdere, der er dedikerede i deres arbejde for at sikre Region Sjællands borgere et stærkt og trygt akutberedskab.
Afdelingen indeholder mange forskellige kompetencer – fra ledelses- og økonomikonsulenter til special- og chefkonsulenter med data, løn og driftsplanlægning som arbejdsområde.
For os er det vigtigt med en uformel og sjov omgangstone, hvor alle skal kunne komme med inputs og idéer til løsninger af fælles problemstillinger.
Vi lægger meget vægt på at være tilstede på vores arbejdsplads i det daglige for at styrke samarbejde, vidensdeling og kompetencer, men der er selvfølgelig mulighed for hjemmearbejde ved behov.
Præhospitalt Center
Hvis du kan sætte flueben ud fra størstedelen af dette stillingsopslag, så er vi ikke i tvivl om, at vi kan få stor glæde af dig. Men du skal selvfølgelig også vide, hvad du får, hvis du vælger os:
Præhospitalt Center har omkring 130 medarbejdere, og er et virksomhedsområde på linjen med sygehusene og Psykiatrien i Region Sjælland. Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet indenfor akutberedskabet, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum. Mød centerets ledelse her.
I august 2022 modtog Præhospitalt Center en grøn smiley fra Arbejdstilsynet samt rosende ord for det store arbejde, der bliver lagt for dagen med at sikre og dyrke et godt arbejdsmiljø.
Præhospitalt Center er i rivende udvikling, da vi til februar 2024 hjemtager en del af den ambulancedrift, som Falck på nuværende tidspunkt driver i Region Sjælland.
Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35924&linkref=18799&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857348