BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
AkacieHuset er et specialiseret dagtilbud oprettet efter Servicelovens §82 og er beliggende på henholdsvis Troensevej 21, Næstved og Hasselvej 14, Fensmark og er en del af Center for Børn og Unge i Næstved Kommune.
Målgruppen er børn i alderen 0 år til skolealder med forskellige funktionsnedsættelser og behov for en specialiseret indsats i et særligt tilrettelagt tilbud.
Fælles for børnene er, at de alle har behov for et trygt og overskueligt miljø at udvikle sig i, hvor visualisering, genkendelighed, struktur, særligt tilrettelagte aktiviteter og tæt voksenguidning er nødvendig og hvor hverdagen er individuelt tilpasset det enkelte barn.
Vi søger pædagoger, gerne med erfaring og kompetence indenfor det specialiserede børneområde, som sammen med det øvrige personale og afd. Leder har lyst til og finder det spændende at være med til at udvikle den nye afdeling af AkacieHuset, der åbnede den 1. januar 2024.
Vi forventer, at
- du er fagligt velfunderet med viden, erfaring og kompetence indenfor det specialiserede børneområde
- det er en fordel, hvis du har erfaring i brug af autismespecifikke metoder og redskaber
- du har erfaring i at rådgive og vejlede forældre til børnene i målgruppen
- du er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt
- du er rolig og tydelig i din personlige fremtræden og evner at skabe gode relationer
- du evner at tilrettelægge en struktureret hverdag, kan bevare overblikket og hele tiden være et skridt foran
- du er mødestabil og fleksibel
- du er fagligt reflekterende og kan modtage supervision
- du er indstillet på at opkvalificere dig såvel fagligt som personligt
Vi tilbyder
- et højt fagligt miljø med mulighed for faglig og personlig udvikling og opkvalificering
- en arbejdsplads med fokus på udvikling af området og kreative fleksible løsninger
- en høj grad af selvstændighed, ansvar og indflydelse
- tværfaglige samarbejdsrelationer
- fast supervision
- en spændende arbejdsplads med gode kollegaer og godt arbejdsmiljø
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Tiltrædelse den 1. april 2024.
Arbejdstid pr. uge henholdsvis 37 timer til afdelingen i Fensmark samt 18 timer til afdelingen i Fensmark frem til 15. august 2024, med mulighed for forlængelse.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Afd. leder Jette Hasgaard på telefon 2360 6693.
Ansøgningsfrist søndag den 17. marts 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 20. marts 2024.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Akaciehuset, Hasselvej 14, Fensmark, 4684 Holmegaard
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009757