BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores nuværende leder for Børnefamilieenheden (BFE) går på efterløn 1. december 2023 efter mange gode år i Næstved Kommune, søger vi ny leder, der kan bygge videre på udviklingen af BFE.
Om BørneFamilieEnheden:
Børnefamilieenheden er placeret på Herlufsholm Alle i et naturskønt område. Vi har et velfungerende hus med tværfaglige kompetencer fordelt på 5 afdelinger. Vi er i alt cirka 115 medarbejdere som omfatter sundhedsplejersker, talehørekonsulenter, familiebehandlere, børneergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer og 4 faglige ledere og et sekretariat med 3 ansatte (2 HK, 1 AC), der udfører administrative og udviklingsopgaver for huset. BFE er uddannelsessted for en bred vifte af enhedens fagligheder.
Alle afdelinger arbejder med børn og unge i alderen 0 – 18 år, forældre til børn og unge, gravide og personale i dagtilbud og skoler samt sagsbehandlere og Regionen.
BFE har med sine mange faglige facetter og brede kontaktflader en nøglefunktion for børn og unges trivsel og udvikling, dels i center for børn og unge, men i høj grad også i samarbejdet med dagtilbud (herunder dagplejen), skoler, ungdomsskole mm.
Du refererer i stillingen til Centerchef for Børn og Unge og indgår i Centrets tværfaglige ledelsesfora.
Vi kan derfor tilbyde en spændende ledelsesstilling, hvor du i lederstillingen får blandt andet følgende muligheder:
- Ledelse af fire erfarne faglige ledere og et sekretariat der udfører administrative- og udviklingsopgaver for huset.
- Overordnet ledelse af engagerede, fagligt stærke medarbejdere, der gerne vil have at du sætter fokus på endnu tættere tværfagligt samarbejde, både i og udenfor huset.
- En hverdag hvor der veksles mellem de nære ledelsesopgaver hvor driften udvikles i samarbejde med dine faglige ledere, de taktiske ledelsesopgaver der udvikles sammen ledergruppen i Center for Børn og Unge og de strategiske ledelsesopgaver, hvor du sammen med Centerchef forbereder og forfølger de politiske beslutninger og målsætninger.
- Økonomiansvar for BFEs driftsøkonomi, hvor meget er givet på forhånd, men der alligevel er mulighed for at sætte retning i dialog med ledelse og medarbejdere i MED-systemet samt arbejdsmiljørepræsentanter.
- Mulighed for at bidrage med perspektiver og nysgerrighed på tværs af ledelsen i CBU. Og det værdsættes når vi konstruktivt udfordrer hinanden i ledelsesrummet med fokus på vores borgerservice.
Medarbejderne i Børnefamilieenheden har også en række håb og ønsker til deres nye leder, som blandt andet omfatter:
- Du har gerne erfaring med ledelse af faglige ledere. Eller klare ideer og stærke værdier ift. hvorledes du vil lede sammen med andre ledere.
- Du er ikke ekspert på de enkelte fagområder, men interesserer sig for dem, og er stærk til at se tværfaglige sammenhænge og mulige synergier.
- At du både er god til at lytte og god til at formidle og inddrage. Og du har blik for hvornår det skal lyttes, hvornår der skal inddrages, og hvornår der skal formidles.
- Du sætter tydelig retning i sammenhæng med gode processer, hvor du kvalificerer den tydelig retning. Du holder af at blive fagligt udfordret at kollegaer og personale, og lader det gode argument medvirke til at definere retningen, men du træffer beslutninger, når det er nødvendigt.
- Du er tilstedeværende og har en fornemmelse for husets puls, så du sammen med faglige ledere kan agere hurtigt på hverdagens stød og bump, med rette kombination af humor og alvor.
- Du har ordentlighed over for andre mennesker som kerneværdi. Både for borgere og medarbejdere. Og du forstår at sætte beslutninger ind i en større kontekst ift. en politisk organisation og samfundsudviklingen som helhed.
Der er ikke forventning om en specifik uddannelsesbaggrund eller fagspecifik erfaring, men ledelseserfaring og relevant ledelsesuddannelse vil indgå i vurderingen af ansøgere. Erfaring fra samarbejdsflader med myndighedsområdet er en fordel, men ikke et krav. Det er ikke et krav, at du har erfaring med at arbejde strategisk i en politisk styret organisation, men hvis du ikke har den erfaring, er det en forudsætning at du finder det interessant og er lærevillig ift. denne styringslogik.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Lønrammen for stillingen er 45.000 kr. – 63.000 kr. ift. Næstved Kommunes lønspænd. For rette ansøger forventes lønaftale at være i den øvre del af lønrammen.
Tiltrædelse ønskes pr. 1. december 2023 eller efter aftale.
Vil du vide mere
Hvis du vil høre nærmere om stillingen, kan du kontakte Centerchef Daniel Gottrup på tlf. 3031 8617 (send sms, hvis der ikke besvares).
Hvis du vil høre nærmere om de enkelte faglige områder, kan de faglige ledere kontaktes:
Helle Kjølhede, Ledende Sundhedsplejerske på telefon 4078 4475
Rie Batory, Leder af Ergo & Fys Teamet på telefon 2545 0944
Trine Rønne, Leder FamilieNetværket & Psykologgruppen på telefon 2545 0274
Lene Brorup Jørgensen, Ledende tale-hørekonsulent, telefon 2421 9219
Ansøgningsfristen er mandag den 21. august 2023.
Ansættelsessamtaler: Der forventes afholdt 1. samtalerunde mandag den 4. september 2023 mellem kl. 12.00 – 18.00 og 2. samtalerunde onsdag den13. september 2023 mellem kl. 13.00 – 17.00.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning – god skrivelyst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Herlufsholm Allé 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://naestved.career.emply.com/ad/retningsgivende-og-helhedsorienteret-leder-soges-til-bornefamilienheden-naestved/smlv6t/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857814