Særlig pædagogstilling i dagtilbud Kornblomstens vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den pædagogiske opgave: 
Vi har et sårbart barn, der har brug for en gennemgående voksen gennem hele sin dag i dagtilbud. Du skal kunne indgå i passende relation til barnet for at understøtte barnets trivsel og udvikling og arbejde videre med den trygge tilknytning. Du skal skabe balancen mellem at skærme og udsætte for stimuli. Du skal hjælpe barnet til at navigere i dets følelser, oversætte om noget er trygt eller utrygt og hurtigt kunne justere dig i forhold til barnet. Med denne bevidsthed og fokus på relationsarbejdet, skal du agere brobygger mellem barn og dagtilbudsmiljø. Stillingen er knyttet op på opgaven med det ene barn, den vil tage udgangspunkt i barnets allerede etablerede hverdag i vuggestuen og understøttes af tæt samarbejde med forælder, psykolog og andre tværfaglige instanser. Dagens rutiner vil være bestemt at barnets behov således, at pauser, skriverier, sparring m.v. vil ligge når barnet eksempelvis sover eller ikke er til stede i dagtilbuddet. 

Stillingen er tidsbegrænset – timerne følger barnet, så længe det er indskrevet i  Kornblomsten. Hvis barnet bliver givet andet tilbud, følger timerne med til det nye sted i en overgangsperiode. 

Hvem leder vi efter: 
Vi leder efter en uddannet pædagog til en særlig pædagogisk opgave, 1:1. Du skal være en mødestabil, ligevægtig, mild, engageret, nærværende og faglig bevist pædagog, som mener at kunne trives i denne solitære position. Du skal have stor indfølingsevne og skal kunne tilgå en situation fra forskellige perspektiver. Der kan forekomme en del skriftligt arbejde, så du må være velfunderet kommunikativt i såvel tale som skrift. 

Hvem kommer du til at arbejde sammen med i vores hus: 
Stillingen er placeret ved barnet i den ene vuggestuegruppe og der vil være lidt interaktion med det øvrige hus ….men huset består i øvrigt af 8 pædagoger, 2 pædagogiske assistenter, 2 medhjælpere, 1 studerende, en kostansvarlig og en i fleksjob samt en daglig leder. Stillingen er på en stue med ca. 22 børn i alderen fra 3-5 år. I huset er desuden personaler i visiterede stillinger, samt skønne vikarer.

Vi er en institution, der

  • rummer en meget broget gruppe af børn og familier
  • tilbyder faglige udfordringer og mulighed for udvikling og læring 
  • arbejder bevist og fremadrettet med vores visioner
  • arbejder procesorienteret
  • arbejder med læreplaner, NUSSA, Marte Meo og tværfaglig sparring m.m.
  • har et levende arbejdsmiljø, med faglige kompetente og engagerede medarbejdere
  • har et tæt forældresamarbejde, hvor hjemmelæringsmiljøet respekteres og inddrages

Vi forventer, af alle vores pædagoger, at de

  • er faglig velfunderede
  • er faglige iværksættere
  • er procesorienterede
  • har stor rummelighed og et positivt livssyn
  • er villig til at give og modtage kollegial sparring 
  • har erfaringer med læreplaner
  • tør og vil gå i dialog med vores forældregruppe
  • tør og vil gå i dialog om egen og kollegers pædagogiske praksis
  • vil være en del af vores gode og positive arbejdsmiljø

Præsentation af Kornblomsten: 
Kornblomsten er et aldersintegreret dagtilbud beliggende i Kalbyris kvarteret i område Øst og vi er normeret til ca. 68 børn i alderen 0-6 år. Vi har to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Vi har åbent mandag til torsdag kl. 06.30-17.30 og fredag kl. 06.30- 16.15. Vi har frokostordning og vi ligger i gåafstand til grønne områder, legepladser, kulturinstitution m.m. Der er offentligt transport tæt ved.

I Kornblomsten tager vi afsæt i trivsel, udvikling og læring med fokus på opmærksomhed, tryghed og individualitet.

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL. 

Tiltrædelse den 15. august 2023 eller snarest derefter. 

Arbejdstid pr. uge 37 timer. 

OBS:
Kornblomsten har 3 ugers sommerferielukket (i år ugerne 29, 30 og 31) i hvilke der er fælles pasning i andet dagtilbud. Vi er tilbage i eget hus mandag den 7. august 2023, hvor Daglig leder, Theresia Camille Hansen kan kontaktes på mobil 2132 4692 for nærmere oplysninger eller et besøg.

Ansøgningsfrist mandag den 7. august 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Ejlersvej 10-22, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://naestved.career.emply.com/ad/saerlig-paedagogstilling-i-dagtilbud-kornblomstens-vuggestue/txf4ai/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878990

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet