Special lærer med gode socialpædagogiske kompetencer søges til Holmegaardskolens indskolings- og mellemtrins specialklasser afdeling Toksværd

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har helt grundlæggende en dejlig skole, med skønne elever og engagerede medarbejdere. Skolen består af to afdelinger, en i Fensmark og en i Toksværd. Begge afdelinger ligger i et lokalmiljø, som både byder på gode muligheder for at bruge udearealer og åbne skolen op til det omgivende samfund.  

Specialklasserne på afdeling Toksværd består af fire H-klasser, der sammen dækker 0-6 klassetrin. I H-klasserne er der tæt kontakt mellem forældre og medarbejdere i et stærkt fællesskab om eleven. Elever i H-klasserne er særligt udfordret af emotionelle vanskeligheder, tilknytnings- og adfærdsforstyrrelser, samt evt. kognitive- og generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har oftere en adfærd der er ud af reagerende end indad.

Holmegaardskolen er en skole, hvor vi ønsker at skabe positive relationer og fællesskaber med eleverne, og hvor der er gode deltagelsesmuligheder for alle. Vi bygger på de tre værdier: Faglighed, glæde og traditioner. Vi skaber igennem skoleåret muligheder for at børnene både kan være i læringsfællesskaber på tværs af klasserne hvor store og små kender hinanden, og samtidig have sociale traditioner, hvor både elever og personale møder hinanden i nye sammenhænge.

Så er du vild med at undervise og har ambitioner både fagligt og for elevernes trivsel, samt har blik for både den enkelte og fællesskabet, så kan vi tilbyde en skøn arbejdsplads og kollegaer i topkvalitet.

 Vi forventer, at du

  • Er læreruddannet og brænder for elever med lidt ekstra udfordringer.
  • Er dygtig til at kommunikere og være i dialog med dine omgivelser
  • Har mod på udvikling og et positivt livssyn
  • Har lyst til at byde ind i det kollegiale fællesskab, bl.a. ved aktiv deltagelse i supervision og sagssupervision.
  • Har motivationen og troen på den enkelte, i en til tider hård hverdag, til at være med til at give vores dejlige elever lyst og mod til at bevæge sig ud i livet.
  • Hvis du har erfaring med at skabe overgang fra special til almen med elever, eller har erfaring med at indgå i samarbejde omkring at bruge specialpædagogisk tilgang ind i almenklasser – vil det være et ekstra plus.

Vi tilbyder

  • Supervision og sagssupervision til medarbejdere i H-klasserne
  • Muligheder for at tænke ud af boksen
  • Der er i alle klasser to medarbejdere. 
  • Skønne, sjove og dejlige elever som du skal dele med dine kollegaer i H-klasserne. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DLF.

Tiltrædelse august 2023

Arbejdstid: fuld tid, samt mulighed for deltid.

Ansøgningsfrist d. 31. maj med ansættelsessamtaler d. 4. juni

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte specialleder Steffen Bardram 2310 6821 alternativt kan du kontakte skoleleder Stine Andersen på telefon 4023 0931, hvis du ønsker at søge en stilling hos os.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Villavej 2, Fensmark, 4684 Holmegaard

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048481

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet