SSA i klasse A søges til Faxe Sociale Udviklingscenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

SSA søges til Faxe Sociale Udviklingscenter

Vi søger en sundhedsfaglig person i klasse A med tyngde og ambitioner om at gøre en reel forskel for borgerne.

Så er der plads på holdet i Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU). Vi søger en kollega som har udgangspunkt i vores SEL § 104 aktivitets- og samværstilbud. Vi er ved at etablere et sundhedsfagligt team på tværs af FSU – det bliver du en del af. Læs om de forskellige tilbud på FSU nederst i denne jobannonce.

I FSU tror vi på, at det er vigtigt for alle mennesker at have betydning for andre, og at det bl.a. er med til at give mening med livet. Vi tror på, at alle har ressourcer til at kunne indgå i fællesskaber, der både forpligter og inkluderer.

Derfor bliver vores fornemmeste opgave at støtte menneskers deltagelsesmuligheder samt kompetenceudvikling igennem meningsfyldte fællesskaber, og vi gør os altid ekstra umage.

Vores tilgang er eklektisk. Vi bekender os ikke til én bestemt måde eller tilgang til borgerne. Vores værktøjskasse er mangfoldig med fokus på at gøre det - der virker.

Vi arbejder med en høj grad af borgerinvolvering, hvor vi sætter dagsordenen i samspil med de borgere, som kommer hos os. Du skal derfor formå at se mulighederne for udvikling hos borgerne og samtidig være stærk i at dokumentere dette på skrift. Borgere på tværs af ydelser mødes i de aktiviteter, vi sætter i gang – hvilket betyder, at vi betragter vores aktiviteter som paragraf-løse. Det er borgernes ønsker og kompetencer, der sætter retningen for deltagelse.

Vi arbejder som organisation med distribueret ledelse og skabelsen af stærke medarbejderteams, som arbejder helhedsorienteret. Du skal derfor trives med at tage ansvar og beslutninger sammen med kollegaer, både i dit team samt på tværs af FSU. Ingen enheder i FSU arbejder isoleret – vi tager helhedstænkning alvorligt, fordi vi ved, at det skaber flere og bedre muligheder for borgerne. Vi vægter derfor det gode samarbejde højt, og det gælder både i forhold til hinanden og eksterne samarbejdspartnere.

 Hvem er du:

Du er uddannet SSA og som nævnt, bliver du en del af et fremtidigt sundhedsteam, som skal gå på tværs af FSU. I din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan:

  • Du bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for støtte
  • Du aktivt og selvstændigt vurderer, hvad du skal gøre i en kritisk situation, fx hvis én reagerer fysisk og voldsomt
  • Du kan reflektere over og forklare dine faglige valg
  • Andre vil sige, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø

 

Det vil være en fordel, hvis du:

  • Er vejleder for studerende og har erfaring dermed
  • Har erfaring med SMART - mål
  • Har erfaring med LA2

 

Vi har brug for, at du formår at kunne graduere niveauer, så alle kan være med på deres måde. Du skal kunne strukturere og fastholde en tydelig ramme i hverdagen for borgerne og være understøttende i forhold til hjælpemidler – både fysiske hjælpemidler og visuelle.

Lidt info om tilbuddene:

Aktivitets- og samværstilbud: Aktivitetshusene spænder over flere matrikler og er et tilbud i henhold til servicelovens §104. Tilbuddet er målrettet mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, hvoraf en større gruppe er mennesker med multiple handicaps.

Beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, henvender sig til mennesker på førtidspension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

STU elever er på uddannelse i tre år. Ungdomsuddannelsen er for unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse (Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov).

Faxe Kollegiet er et botilbud efter Serviceloven § 107 som er tiltænkt elever, der går eller har gået på vores STU. Faxe Kollegiet er ved at blive udvidet med flere pladser.

 

Vi afholder informationsmøde om stillingerne tirsdag, den 13. juni 2023 kl. 17 – 18 på Industriparken 4, 4640 Faxe.

Ansøgningsfristen er den 18. juni 2023, og vi afholder samtaler den 23. juni 2023.


Ansøgningsfrist
Tirsdag den18. juni 


Dato for ansættelsessamtaler
Fredag 23. juni

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fb44c6e9)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=fb44c6e9&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841837

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet