BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af et spændende ambulatorium og indgå i vores tværfaglige team af diætister, læger, sygeplejesker og lægesekretærer?
Vi søger en statsautoriseret fodterapeut til Hormonambulatoriet på Slagelse og Næstved sygehuse.
Hvem er vi, og hvordan er vi organiseret?
I Hormonambulatoriet er vi fordelt på Næstved og Slagelse Sygehus. Vores team består af både fodterapeuter, sygeplejersker og diætister.
Vi har et godt samarbejde på tværs af faggrupper i ambulatoriet og vægter faglig sparring, samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt.
En del af Steno Diabetes Center Sjælland
Ambulatoriet er en del af Steno Diabetes Center Sjælland. Sammen med centeret har vi søsat flere projekter og har nye i støbeskeen.
Det er i samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland, vi har etableret konceptet ”sammedagsscreening”, hvor patienterne i løbet af nogle timer får taget blodprøver, får fotograferet deres øjne, får lavet status af deres fødder hos dig, og sluttelig kommer til en lægesamtale. Vores patienter er meget begejstret for dette koncept.
Om jobbet
Vi tilbyder:
- Et job hvor hovedparten af arbejdstiden er i ”sammedagsscreeningen”
- Et arbejde hvor du skal håndtere selvstændige konsultationer, og hvor dine behandlinger skal tage udgangspunkt i patientens behov
- En spændende stilling, hvor du selv kan være med til at præge dit arbejdsindhold
- En arbejdsplads, hvor der er plads og rum til faglig sparring
- Mulighed for at arbejde både selvstændigt og på tværs af faggrupper
Vi søger en fodterapeut som:
- Har erfaring med behandling af mennesker med diabetes
- Har viden om den diabetiske fod, dens problematikker og behandling
- Kan aflaste ud fra de almindelige aflastningsprincipper og har kendskab til og gerne erfaring med såraflastninger
- Kan balancere at arbejde selvstændigt og tværfagligt
- Går op i at skabe en rar og sjov arbejdsplads.
Stillingen er på 15 timer/ugl. fordelt på to dage fra 8-15.30 (tirsdag og onsdag) Dit primære arbejdssted vil være Næstved. Stillingen ønskes besat 01.09.23 eller snarest mulig
Kom forbi til en kop kaffe
Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lisbet Ladefoged på tlf. 93 57 71 74
Har du lyst til at besøge os, eller vil du vide mere om mulighederne, byde vi også gerne på en kop kaffe og en snak.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 29
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35890&linkref=18699&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856646