BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en tandlæge der vil gøre en forskel og har lyst til at blive en del af vores arbejdsfællesskab, pr. 1. september 2023
Velkommen til dit team
Vi tilbyder en spændende og uformel arbejdsplads med 10 engagerede og dygtige kollegaer og arbejdsdagene er meget varieret. Vi er positive og har et godt arbejdsmiljø, præget af sikker drift, udvikling og kvalitetsbevidsthed og med gode relationer til samarbejdspartnere.
Vi har 5 klinik rum, OP, CBCT og Trios scan. Vi bruger Al-dente og Romexis.
Specialtandplejen er en del af Region Sjællands Tandpleje, som har base på Næstved Sygehus, sammen med Regionstandplejen. Her sagsbehandler vi også ansøgninger jf. Sundhedslovens § 166
Der venter dig mange spændende opgaver
Specialtandplejen er et specialiseret tandplejetilbud til personer, der pga. psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud hos de private tandlæger, eller i den kommunale børne- og ungdomstandpleje og omsorgstandplejen.
Vores forventninger til dig
Du skal behandle psykiske og fysiske handicappede patienter (både konventionelt, i vågen sedering og under anvendelse af generel anæstesi på sygehuset).
- Du er uddannet tandlæge og har ret til selvstændig virke;
- Du har høj faglighed og ansvarlighed;
- Du arbejder selvstændigt og afslutter egne opgaver;
- Du har stærke IT –kompetencer;
Du er åben og udadvendt og har godt humør, så vi i teamet kan opretholde arbejdsglæde, trivsel og det gode samarbejde
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen kan være fuldtid eller deltid – det er op til dig. Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2023 eller snarest derefter.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er Region Sjællands Tandpleje, Næstved Sygehus, Ringstedgade 61, indgang 33 eller 33A, 4700 Næstved. Der kan forekomme aktivitet på andre matrikler.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 6. august 2023.
Vi holder samtaler løbende.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen varetager de sundhedsopgaver som ligger før og efter sygehusdelen.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Du kan læse mere om strategien 2022 - 2025 Region Sjælland - For borgerne og ”Sundhedsaftalen”, som danner grundlaget for vores vision. Du kan også se vores organisationsdiagram.
Du kan se vores video fra Specialtandplejen her.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36372&linkref=20265&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874310