BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vibeengskolen i Haslev søger lærer til undervisning i DSA og almenfag med tiltrædelse hurtigst muligt.
Er du vores nye DSA-lærer, som kan undervise i vores modtageklasse og i almenfag på 0. – 6. årgang? Synes du, at trivsel og høj faglighed er noget af det vigtigste i undervisningen? Brænder du for at skabe en klassekultur med et godt læringsmiljø for alle elever? Så er det dig, vi søger.
Vi søger lærer til supplerende og basis DSA, musik, billedkunst, mm, men vi er nysgerrige på, hvad du kan bidrage med.
Vibeengskolen er en nyere skole beliggende i et naturskønt område, der lægger op til alternativ undervisning. Vi har gode faglokaler, egen hal og klasselokaler, der er gennemtænkt i forhold til pædagogiske muligheder i undervisningen. Skolen har Grønt flag for 10. år i træk. Vi er ca. 410 elever og 50 medarbejdere, fordelt på 0.-6. årgang. Skolen har tilknyttet modtageklasse og SFO. Når eleverne skal i 7. klasse overflytter de til den fælles udskoling på Nordskovskolen
Vibeengskolen er en del af Vestskolen, der er en distriktsskole beliggende i Faxe Kommune. Vestskolen består af tre matrikler – Terslev Skole, som en del af Landsbyordningen, Vibeengskolen og Nordskovskolen. Vestskolen har cirka 1200 elever og 135 medarbejdere. Vi prioriterer samarbejdet på tværs af matriklerne højt, blandt andet gennem fælles personalemøder, pædagogisk udvikling, fagnetværk, og sociale arrangementer.
Som underviser i vores modtageklasse, beliggende på Vestskolen, bliver du en del af et stærkt fagnetværk. De flersprogede elever sikres her en gradvis vej ind til det danske sprog, kultur og ikke mindst skolesystem. Du skal derfor medvirke til at understøtte et tæt samarbejde omkring flersprogede elevers trivsel og udvikling- både i vores modtageklasse og i almenklasserne som supplerende DSA.
Vores medarbejdere, skolebestyrelsen og ledelsen samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Vi er ambitiøse på børnenes vegne, og er en skole, der lægger vægt på stærke fællesskaber, samt anerkender betydningen af, at læring foregår i relationer. Vi har ikke dine og mine børn, men vores børn. Det betyder, at den anerkendende tilgang til elever, kollegaer og forældre danner udgangspunkt for skolens pædagogiske profil.
Vi byder dig velkommen til en arbejdsplads med:
- Mangfoldighed, fællesskab, omsorg, respekt og ansvar.
- Erfarne og tilgængelige ledere
- Ingen tilstedeværelsespligt i forhold til egen forberedelse
- Høj grad af medinddragelse
- Mentorordning og reduceret skema til alle nyansatte
- Fokus på samarbejde og trivsel
- Stor opbakning fra engagerede forældrene.
Vores hverdag bærer præg af godt humør og stort engagement. Vi interesserer os for hinandens velbefindende, er hjælpsomme og støttende i dagligdagen.
Du er som vores nye kollega, uddannet lærer, og har en eller flere af overstående faglige kompetencer. Du er
- struktureret, tydelig i undervisningen og mestrer klasserumsledelse.
- visionær, idérig, og kan handle relationskompetent.
- Klar til at arbejde helhedsorienteret omkring eleverne i samarbejde med forældre, kollegaer og samarbejdspartnere.
- Anerkendende i din kommunikation, har en positiv tilgang til dit arbejde, og brænder for at arbejde med elevernes sociale og faglige udvikling.
- Vidende om og har mod på at arbejde inkluderende i henhold til handleplaner.
- Arbejder med pædagogisk dokumentation.
Hvis du er nysgerrig og vil vide mere så send en SMS til
- Afdelingsleder for Børn i fællesskaber og modtageklasser Karen Hvid på tlf: 24 23 58 74
- Afdelingsleder for SFO og indskoling Katja Schou Rasmussen på tlf.: 30 51 60 33
Få mere generel information om Vestskolen ved at kontakte skoleleder Susanne Meyer Christensen på tlf. nr. 21 78 23 51.
Vi ser frem til at byde dig velkommen, så send os en ansøgning via "send ansøgning" nedenfor senest d. 20. august 2023 – ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c2ed1996)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Vibeeng Alle, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c2ed1996&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859929