7.700 vælgere skal afgive deres stemme på en ny adresse ved Europaparlamentsvalget

En ny rampe er ved at blive etableret ved Næstved Firma Sport for at sikre et valgsted, som er tilgængeligt for alle (Foto: Næstved Kommune)
dato

Hvis du bor i Skelby eller i området ved Ellebækskolen afdeling Kildemark og afdeling Kalbyris, så skal du læse dit valgkort ekstra grundigt, inden du går til stemmeurnerne 9. juni.

Næstved Byråd har besluttet at flytte tre valgsteder ved dette valg. Det sker for at forbedre adgangen for mennesker med handicap og for at sikre gode parkeringsforhold.

Ellebækskolen afdeling Kildemark og afdeling Kalbyris bliver slået sammen og flytter til Næstved Firma Sport i hallen på Kasernevej 24.

Valgstedet Skelby Forsamlingshus bliver flyttet til Herlufmagle Hallen, hvor der allerede er et valgsted.

Valgsted Næstved Firma Sport bliver kommunens største med omkring 7.000 vælgere.

Valgsted Herlufmagle Hallen får omkring 3.000 vælgere.

Kilde: Næstved Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.