Ved det seneste valg til Ældrerådet i Næstved var der i alt 21 kandidater, som stillede op for at blive blandt de 12 borgere, der skal varetage de ældres interesser i kommunen. Valget er nu afgjort, og de nye medlemmer er fundet.
De 12 valgte medlemmer af Ældrerådet er Leo Andersen, Meta Beldring, Leila Frandsen, Bente Gaardhøj Johansen, Charlotte Haufort Hansen, Lene Nedergaard, Karin Højen Johannesen, Lars Høgh, Kaja Pedersen, Bent Hemmingsen, Kristian Medholdt og Steen Toftebjerg.
De kandidater, der ikke blev valgt, fungerer som suppleanter efter antallet af stemmer. De to første suppleanter er Uffe Tvede Hansen og Henrik Hounsgaard.
Det nye Ældreråd holder deres konstituerende møde den 2. december og begynder det nye arbejde fra den 1. januar 2026.
Valget blev gennemført blandt alle borgere over 60 år i Næstved Kommune, og der blev afgivet i alt 11.254 stemmer. Stemmeprocenten lå på 44,9. Kommunen retter en tak til samtlige 21 kandidater for deres engagement i at give Næstveds ældre en markant stemme.
Ældrerådet rådgiver byrådet og de politiske udvalg i alle spørgsmål, der vedrører ældre. Dette spænder fra hjemmepleje, plejeboliger, plejecentre, trafik- og boligforhold til emner som sundhed, miljø og kultur. Byrådet skal høre Ældrerådet om alle forhold, som har betydning for de ældre borgere. Rådet bidrager desuden til dialog mellem borgere og politikere samt fremmer mulighederne for at drøfte kommunens ældrepolitik i fællesskab.
Har du idéer eller ønsker at kontakte Ældrerådet, findes informationer på kommunens hjemmeside om Ældrerådet. Derudover kan rådet følges på Facebook.
https://www.naestved.dk/nyheder/nyheder-2025/her-er-det-nye-aeldreraad