Næstved tager fuld kontrol over forsyning: NK-Forsyning bliver 100 procent lokalt ejet

Foto: Næstved Kommune.
dato

Byrådet i Næstved har besluttet, at NK-Forsyning udtræder af Envafors-samarbejdet med Slagelse og Sorø, så forsyningen bliver 100% lokalt ejet og styret.

NK-Forsyning skal udtræde af samarbejdet med Slagelse og Sorø Kommuner i forsyningsselskabet Envafors. Det har Byrådet i Næstved besluttet.

Efter udtrædelsen af Envafors vil NK-Forsyning igen være et 100 procent lokalt forsyningsselskab, hvor både kundeservice, økonomifunktion og IT fremover vil være placeret i Næstved tæt på driften. NK-Forsyning omfatter NK-Spildevand og NK-Vand.

For medarbejderne i Envafors vil NK-Forsynings udtræden følge reglerne om virksomhedsoverdragelse, og processen kan tage op mod halvandet år, men der arbejdes for en hurtigere afklaring. For driftsmedarbejderne i Næstved forventes der umiddelbart ikke ændringer i dagligdagen, mens enkelte medarbejdere i fællesfunktionerne vil få nyt arbejdssted i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen fra Envafors til NK-Forsyning. Processen vil ske i dialog med relevante fora og med inddragelse af de berørte medarbejdere.

Udtrædelsen betyder, at NK-Forsyning får en markant mere simpel selskabsstruktur, som fremover vil blive håndteret lokalt og med fuldt lokalt ejerskab.

https://www.naestved.dk/nyheder/pressemeddelelser/nk-forsyning-forlader-envafors

Kilde: Næstved Kommune