Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Holmegaard - onsdag den 7. oktober

Profilbillede
dato

Holmegaard er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

 

SAKSKØBING: Uden kørekort

En patrulje kontrollerede tirsdag klokken 8.13 en bil, der kom kørende på Apotekervænget i Sakskøbing. Her viste det sig, at føreren – som var en 26-årig mand fra Sakskøbing – ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for at køre uden førerret.

 

KORSØR: Ti kørte for hurtigt på Skovvej

Politiet var tirsdag rykket ud med den automatiske trafikkontrol på Skovvej i Korsør fra klokken 12.39 til 14.30. Her passerede 354 køretøjer, hvoraf 10 blev målt til at køre for hurtigt. En enkelt kørte med en hastighed på 71 kilometer i timen, selvom grænsen på strækningen er 50. Det gav et klip i kørekortet.

 

VORDINGBORG: Truede politiet

Politiet fik tirsdag klokken 13.57 en anmeldelse om, at en mand ikke ville forlade en ejendom i Vordingborg efter et privat arrangement. Da politiet kom, ville manden, der er 43 år og med ukendt adresse ikke gøre, som patruljen bad ham om. Han blev derfor anholdt klokken 14.27 og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

 

MARIBO: Håndholdt mobil under kørsel

En 44-årig mand fra udlandet blev tirsdag klokken 14.17 sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon, mens han kørte på Sydmotorvejen ved Maribo. Det gav et klip i kørekortet.

 

NØRREBALLE: Ulovlig knallert

En betjent bemærkede tirsdag klokken 14.57 en ung mand, der kom kørende på en knallert på Vestre Landevej. Knallerten så ud til at kunne køre hurtigere end det tilladte, og da betjenten fik testet knallerten på politiets rullefelt, blev den målt til at kunne køre 49 kilometer i timen. Den 15-årige dreng, der var fra Bandholm, blev derfor sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

SØLLESTED: Vanvidskørsel

Politiet fik tirsdag klokken 16.00 en anmeldelse fra et vidne, der netop havde set en mand køre hasarderet på Højrebyvej ved Søllested. Han havde blandt andet overhalet fire biler med høj hastighed, og skabt flere farlige situationer, hvor andre havde været nødt til at bremse ned for at undgå at blive ramt. Politiet fandt hurtigt frem til manden, og en patrulje tog på besøg og fik en alvorlig snak med ham om, hvordan man opfører sig i trafikken.

 

FUGLEBJERG: Mange besøg ved den mobile politistation

Politiet er tit på farten med den mobile politistation. I går var vi f.eks. en tur i Fuglebjerg, hvor den fra klokken 18.00-19.30 holdt parkeret ved SuperBrugsen på Byagervej. Her blev det til mange besøg fra borgere, der blandt andet havde spørgsmål om knallertkørsel i byen og om reglerne for parkering af lastvogne inden for bygrænsen. Man kan altid få en snak med politiet i den mobile politistation, og betjentene kan hjælpe med både stort og småt – f.eks. med information om, hvordan man sikrer sit hjem mod indbrud, hvordan man handler sikkert på nettet og meget andet.

 

NAKSKOV: Færdselskontrol – for hurtige knallerter

Politikredsens færdselsbetjente havde i går mellem klokken 16.08 og 18.00 en færdselskontrol flere steder i Nakskov. Det resulterede i, at tre unge fyre på hhv. 16, 16 og 17 år blev sigtet for at køre på knallerter, der kunne køre hurtigere end tilladt. Desuden blev en af knallerterne beslaglagt, da det ikke var første gang, at han var blevet standset på den ulovlige knallert, og samtidig fik han også en bøde for at have en passager bag på. En af knallertkørerne blev sigtet for at køre uden hjelm, en for manglende forsikring og en for ikke at have førerret til sin knallert.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Horbelev Særslevvej Hus Tirsdag klokken 10.30 – 20.10 Intet stjålet

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Holmegaard Landevejen Tirsdag klokken 09.36 – 11.00 ATK 658 18 60 km/t 79 km/t Ingen klip
Korsør Skovvej Tirsdag klokken 12.39 – 14.30 ATK 354 10 50 km/t 71 km/t 1 klip
Korsør Storebæltsbroerne Tirsdag klokken 15.02 – 18.45 ATK
4017 28 110 km/t 155 km/t 1 klip
Nykøbing F. Brovejen Tirsdag klokken 05.46 – 12.00 ATK 3522 62 60 km/t 90 km/t 3 klip
Næstved Grimstrupvej Tirsdag klokken 13.13 ATK - Bestilt 88 3 50 km/t 65 km/t Ingen klip
Tappernøje Hovedvejen Tirsdag klokken 15.16 ATK - Bestilt 156 5 50 km/t 69 km/t 1 klip

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Nakskov Ukendt vej Tirsdag klokken 16.08 – 18.00 10 sager, 3 knallerter målt til at køre hurtigere end det tilladte, den hurtigste målt til 72 km/t. én knallert blev beslaglagt, grundet gentagelsestilfælde. Én for at køre med passager, én for at køre uden hjelm, én for manglende lovpligtig registrering af knallert, én for manglende lovpligtig forsikring, samt én for manglende førerbevis til lille knallert.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi